Nanopartikler findes i mange produkter uden vi er klar over det. Indholdet af nanopartikler i produkter skal ikke deklareres.
Nanopartikler er så små at de ryger helt ned i den dybe ende af lungerne ved indånding, hvor de ikke kan fjernes af skraldemandscellerne, makrofagerne, på grund af nanopartiklernes facon, der ligner asbestfibres.
Nanofibre i indendørs maling optræder i stoffet titaniumoxid, det ellers ufarlige stof der gør maling hvid.
Titaniumoxid bruges også til hvidt slik, hvide cremer ect. Stoffet er i sig selv ugiftigt, men er i dag tilført nanopartikler som bakteriedræber/hæmmer. Med mindre det bevidst er fravalgt af producenten.
Partiklerne udvikler en betændelsesreaktion der måske umiddelbart er harmløs, men en medvirkende faktor for udvikling af kræft og hjertekarsygdomme.
Grænseværdien for nanopartikler i titaniumdioxid er 9,75 mg pr kubikmeter i Danmark. I USA er grænseværdien 0,3 mg pr kubikmeter.
Katrine Bom, fuldmægtig i Miljøstyrelsen siger: ”Det er faktisk ikke lige til at sige hvor nanomaterialerne findes. Og så længe vi ikke har et fuldt overblik over produkterne og deres indhold kan vi ikke konkludere at der ikke er risici”.
Alle produkter fra Volvox er fri for nanopartikler, herunder selvfølgelig også titaniumdioxid. Fabrikken får fremstillet sin titaniumdioxid uden tilsætning af nanopartikler.
Danske forskere er langt fremme med afdækningen af emnet, se deres forskning:
Ulla Vogel, professor, Dansk Teknologisk Institut for Mikro og Nanoteknologi.
Google Ulla Vogel og gå ind under CV.
Professor Anders Baun og Seniorforsker Steffen Voss Hansen, DTU
Indlæg i Nature Nanotechnology, overskrift ”When enough is enough”.
Google Anders Baun, se under profil.
Google Steffen Voss Hansen, se under profil.
Hurtig indføring i emnet, se Weekendavisen 12.10.2012
Google: ”Når småt ikke er godt” af Niklas S. Hessel. Kan rekvireres på biblioteket.