Om inflammation
Man skulle måske tro, at forestillingen om en bakteriel komponent i forbindelse med psykiske sygdomme er lige så ny som forskning i mikrobiomet – det vil sige det samfund af mikoorganismer, som bor i vores kroppe.
Men allerede i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var det en udbredt forestilling blandt læger i USA og Europa at psykiske lidelser kunne være forsaget af bakteriel infektion. Især i tyktarmen.
I 1945 afdækkede en gruppe danske forskere i artiklen senility and intestinal flora, at tarmfloraen hos senil demente var helt anderledes end hos yngre raske mennesker, og at der muligvis var en sammenhæng mellem senilitet og tarmfloraens specifikke sammensætning.
Moderne og hurtige sekvenseringsteknikker betyder, at forskere i dag kan identificere sammensætningen af mikrobiomet, hvilket ikke var muligt for datidens forskere.
Endvidere betyder teknologiske landvendinger, at forskere nu kan begynde at interessere for viromet, altså den myriade af vira, der også er en del af menneskets mikrobiom.
Udfordringen i dag er, lige som det var det for 100 år siden, at lukke op for det uhørt komplekse sammenspil mellem mikrobiomet og fysisk og psykisk helbred i håb om at finde nye behandlingsmetoder.
Inflammation er kroppens eget beredskab til at udradere konstaterede problemer i væv det kan være giftstoffer fra det omgivne miljø eller fysisk overbelastning af vævet, som er problemet snarere end udefrakommende infektioner
Alzheimer, flere kredsløbssygdomme, autoimmune sygdomme, allergier, astma, gigt sygdomme, akne, paradentose og en række mavesygdomme er alle inflammatoriske, og der er stærk mistanke om, at også kontroversielle diagnoser som kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi er det.
Teorien omkring et inflammatorisk grundlag kan udemærket passe ind i signalstof teorien, idet tilstedeværelsen af inflammation kan starte forskellige enzymsystemer, der medfører nedsatte niveauer af fx serotonin.
Hvor vidt man direkte udvikler sygdommen depression eller har en øget risiko for enkelte depressive symptomer pga. inflammation, skal stadig afklares. Men sammenhængen mellem inflammatoriske sygdomme og depression er rimmelig godt underbygget.
Inflammatoriske tilstande kan endda også forløbe subklinisk, altså med meget svage fysiske symptomer. Det er særlig interessant i forhold til sindslidelser, som ikke umiddelbart ser ud til at optræde sammen med andre ledsagende lidelser.
Det virkelig bekymrende spørgsmål er til gengæld, hvorfor mængden af inflammatoriske lidelser syntes af være i stadig stigning blandt moderne mennesker og om vi kan gøre os håb om at forebygge dem bedre i fremtiden?
Vi har forsket meget i miljømæssige årsager til inflammationer, og de tilbagevendende mistænkte er organiske giftstoffer, rygning, og dårlig ernæring. Jeg synes, vi skal være bekymrede for denne moderne stigning i inflammationer. Vi tror, at de er den skjulte årsag til mange af de ikke-smitsomme sygdomme i dag, blandt dem depression. Men vi tror også at en ny forståelse af inflammation vil slå døren op til nye terapier.
Der refereres i ovennævnte fra to artikler i Weekendavisen:
Idéer 13/02/15 ”den morderiske tyktarm” af Annette K Nielsen.
Idéer 20/02/15 ”De brændte vævs taktik” af Heidi Laura
”Om ioner” og ”om bakterier” relaterer ovennævnte emne.
Disse skrivelser har links til mere baggrundmateriale og dokumentation.
Har du spørgsmål eller kan du bidrage med dokumenterbar viden omkring emnet.
Kontakt venligst Aksel Pedersen direkte, på telefon 40 25 20 15 eller e-mail
info@volvox-danmark.dk